God ledelse er afgørende for, at kommunerne kan udvikle velfærden i takt med forandringerne i samfundet og opnå de resultater for borgerne, som politikerne har besluttet, og borgerne har behov for.
Komponent faciliterer rådgivning af høj kvalitet samt kompetenceudviklings- og efteruddannelsestilbud til ledere inden for alle kommunale opgaveområder og på alle niveauer i ledelseskæden.
Her er et par eksempler på, hvad vi tilbyder:
Ledertræf
Ledertræf samler direktører, chefer og ledere på alle niveauer og fagområder i kommunerne til en dag med fokus på de nyeste tendenser, de vigtigste udfordringer og den bedste forskning inden for kommunal ledelse.
Her sætter Komponent ledelse på dagsordenen og giver kommunale ledere mulighed for at få ny viden og inspiration til deres lederskab og skabe netværk med hinanden. I 2020 var Ledertræf for første gang virtuelt. Det kan du læse mere om her – indtil vi har nyt om Ledertræf 2021.
Politisk ledelse i kommunerne
Komponent har et indgående kendskab til kommunernes politiske ledelse, lokaldemokrati og den særlige kompleksitet, der er i den kommunale opgaveløsning. Med dette udgangspunkt ønsker vi at udvikle en række tilbud til kommunalpolitikere og supplere de tilbud, der eksisterer i dag - herunder Kattegatkurser til nyvalgte kommunalpolitikere.
Kurser til kommunalpolitikere, der er medlemmer af en bestyrelse i et kommunalt ejet selskab
Lederuddannelse
Komponent er den største udbyder af Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) på diplomniveau. Med DOL styrker Komponent de kommunale lederes kompetencer til at understøtte strategi, effektivitet og kvalitetsudvikling, så det skaber sammenhæng og merværdi for borgere, brugere og virksomheder. Siden uddannelsens start har vi uddannet flere end 14.000 ledere. Hos Komponent kan du tage de tre grundmoduler og vælge blandt flere end 30 valgmoduler, før du afslutter din diplomuddannelse med et speciale.
Ledelse og den sunde kultur i ældreplejen
Komponent og KL har taget initiativ til en webinarrække med fokus på, hvordan chefer og ledere på pleje- og ældreområdet kan arbejde med at fastholde den sunde kultur og de gode faglige normer. Webinarerne er med psykolog Dorthe Birkmose og hendes begreber om forråelse, omsorgstræthed og psykologisk tryghed. Som en del af tilbuddet er der mulighed for at få skræddersyede leder- og medarbejderforløb. Læs mere om initiativet her.
Genvind – eller forstærk - overskuddet og fagligheden som leder
Mere end et år med corona-pandemien har sat sine spor for mange ledere, chefer og medarbejdere, og ikke alle og alt kommer i gang igen af sig selv. I Komponent er vi klar til at hjælpe ledere, chefer og direktører med både at lede med et stærkt blik på kerneopgaven og være stærke ankre i den tid, der ligger foran os.