Gå til
>> Program
>> Sessioner
>> Oplægsholdere
>> Udstillere
>> Præsentationer
Den Kommunale Kompetencefond og Tryghedspuljen
I Den Kommunale Kompetencefond kan du søge tilskud til uddannelse, der giver dine medarbejdere et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder til gavn for den kommunale opgaveløsning. Fonden støtter med 80% af udgifterne, dog max 30.000 kr. pr. løbende 12 mdr. De sidste 20% skal dækkes af arbejdspladsen.
Tryghedspuljen er for medarbejdere, der er blevet afskediget som følge af kommunale besparelser eller organisationsændringer, men endnu ikke er fratrådt. Her kan du søge op til 20.000 kr. til aktiviteter, som kan hjælpe de afskedigede medarbejdere videre i deres arbejdsliv.
Kom forbi vores stand på Ledertræf 2021 og hør, hvordan du og dine medarbejdere kan få tilskud til kompetenceudvikling.
Ufaglært til faglært og Bedre til ord, tal og IT
KL, FOA og 3F aftalte ved OK15 indsatserne Bedre til ord, tal og IT samt Ufaglært til Faglært for ansatte på FOA og 3F overenskomst.
Bedre til ord, tal og IT er en arbejdspladsrettet indsats, hvor der tilbydes et særligt forløb til medarbejdere, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne eller bruge IT. Som understøttelse til dette yder indsatsen lønrefusion til arbejdspladsen, når medarbejderne er på uddannelse.
Ufaglært til Faglært puljen understøtter muligheden for, at medarbejdere kan tage en faglært uddannelse. Puljen mindsker de økonomiske barrierer, der kan være forbundet med at gennemføre en faglært uddannelse, således medarbejderne ikke oplever en lønnedgang under uddannelsesforløbet.
Besøg Den Kommunale Kompetencefond
Musskema.dk
Musskema.dk er det digitale dialogbaserede ledelsesredskab, der accelererer organisationens evne til at realisere sin vision gennem en mere aktiv ledelsesadfærd.
Vi samarbejder tæt med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse om et ph.d.-projekt, der undersøger effekten af ledelsesredskaber på ledernes adfærd, medarbejdernes jobmotivation og resultatskabelsen i 34 deltagende jobcentre.
I år vil vi også tale med deltagerne på Ledertræf 2021 om, hvordan Musskema.dk’s enkle sygefraværs-dialoger reducerer sygefraværet i store offentlige organisationer. Den Sociale Kapitalfond har fået øje på denne effekt og er parat med en investeringspulje, som kommuner lige nu kan ansøge til finansiering af implementering og licens til Musskema.dk i to år, så man risikofrit kan se, at trivsel stiger og sygefraværet falder med den aktive ledelse, systemet ”nudger” til.
Joint Action Analytics
I Joint Action arbejder vi med at styrke kommunal ledelse, organisering og samarbejde omkring de mest komplekse velfærdsudfordringer. I vores arbejde kombinerer vi evidensbaserede analyser og udviklingsprocesser, der øger kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen.
Vores primære fokus er på at opbygge kapacitet i den kommunale organisation til selv at kunne arbejde med de mest komplekse arbejdsprocesser.
Vi bidrager med analysekapacitet, viden, erfaringer og konkrete råd, der er med sikre, at der er en høj kvalitet i nøgleprocesserne.
Væksthus for Ledelse
Hvad mener medarbejderne kendetegner god ledelse? Hvordan udvikler du dit personlige lederskab? Og hvorfor er det vigtigt med en stærk ledelseskæde?
Disse spørgsmål og mange flere kan du finde svar på i Væksthus for Ledelses mere end 100 udgivelser. De er lavet i samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Og så er de gratis.
Besøg os på standen, hvor du kan få nogle af de seneste udgivelser fra Væksthuset med i en mulepose. Læs mere på lederweb.dk.
Danske Professionshøjskoler - lederuddannelser
Vi vil gerne blive endnu bedre sammen med jer!
Evalueringen af de offentlige lederuddannelser taler deres tydelige sprog – vores uddannelser er praksisnære og skaber værdi. Men vi vil gerne blive endnu bedre. Derfor inviterer vi til dialog om, hvordan uddannelsesinstitutioner, studerende og organisation sammen kan understøtte transfer og skabe endnu mere værdi i praksis.
Besøg vores stand, og hjælp os med at blive endnu klogere på, hvordan vi kan understøtte transfer:
- I forbindelse med din egen lederuddannelse
- I samarbejdet med din leder, når du tager lederuddannelse
- I samarbejdet med dig, når dine medarbejdere tager lederuddannelse
Karnov
Mød Karnov på Ledertræf 2021!
Her vil vi præsentere dig for vores nye juridiske platform – skræddersyet til kommunale sagsbehandlere. Oplev onlineværktøjet Karnov Kommune, der samler alt relevant materiale under ét og guider sagsbehandlerne frem til korrekte afgørelser.
Få også en introduktion til vores brede udvalg af onlinekurser, der giver kommunens ansatte et solidt fundament til at kunne følge love og regler i den offentlige forvaltning. Alt afhængig af opgaver og ansvarsområder er der et kursus, der passer til medarbejderens rolle. For kommunale sagsbehandlere anbefales særligt det adaptive kursus ’Forvaltningsretlig sagsbehandling’.
Komponent
Komponent er kommunernes fælles udviklingscenter. Vi hjælper med rådgivning og bistår med praksisnær kompetenceudvikling og efteruddannelse til ledere og medarbejdere på alle niveauer. Vi udvikler kommunernes organisationer i tæt samspil med kommunernes ansatte og folkevalgte, så de styrker deres evne og kapacitet til at sikre en sund økonomi, et stærkere lokaldemokrati og et bedre liv for borgerne.
Vi er et stærkt hold af kompetente specialister, der er drevet af en ambition om at gøre kommunernes ledere og medarbejdere klogere og dygtigere på egen praksis.
Besøg Komponents stand og få et lækkert sleeve til din computer eller dine dokumenter.