Gå til
>> Program
>> Sessioner
>> Oplægsholdere
>> Udstillere
>> Præsentationer
Ledelse og samarbejde på tværs
Stuen lokale 2
Tværgående ledelse og samarbejde forudsætter, at du tør træde udenfor dit eget ledelsesrum. Det kan være forbundet med autoritetstab og usikkerhed. Denne paneldebat sætter fokus på, hvad der er af barrierer hos dig som direktør og chef for at lykkes med tværgående ledelse. Så glem siloer og organisationsdiagrammer – det handler om dig! Hør toplederen, chefen og eksperten, og bliv klogere på dine egne barrierer, og hvad du kan gøre.
v/ Jette Runchel, fhv. ledelsesambassadør og kommunaldirektør, Karen Ingerslev, kontorchef i Region Midt og Carsten Hornstrup, direktør i Joint Action Analytics.
Faciliteret af Rasmus Rossel, chefkonsulent i Komponent
Digital omstilling og transformation – ny velfærd, udfordringer og forventninger
2. sal lokale 207
Læs artiklen: Udvikling af velfærd – ledelse af digital transformation mellem politik og fag
Perspektiverne i at lede den digitale omstilling er store, og vi skal lykkes med det. Hvordan rammesætter og fremmer vi digitale forandringer, og hvordan vurderer vi, hvilke omstillinger der skal gennemføres? Hvordan leder vi bedst omstilling af ny teknologi i opgaveløsningen, som borgerne oplever som en kvalitativ god og tidssvarende udvikling af velfærden? Vi sætter fokus på at gribe og udnytte den digitale omstilling og transformation - og ser nærmere på konkrete kommunale eksempler.
v/ Kenneth Kristensen, ph.d.-studerende og fhv. kommunaldirektør og Ina Corydon, digitaliseringschef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Faciliteret af Jesper Hosbond Jensen, chefkonsulent i Komponent.
Talentudvikling til fremtidens ledere
2. sal lokale 208+209
Talentudvikling handler om at sikre, at kommunerne også fremadrettet har de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne løfte aktuelle mål og strategier. Hvordan fastholder, udvikler og anerkender vi bedst ledere og medarbejdere med en evne og et drive til at indgå i og lede opgaveløsningen? Hvordan sikrer vi fortsat at have motiverede og kvalificerede ansøgere til lederstillinger i en situation, hvor rekrutteringsgrundlaget udfordres og hvordan skaber vi de bedste organisatoriske rammer for talentudvikling?
Vi sætter fokus på at bane vejen for fremtidige ledere ved at stimulere, motivere og kvalificere morgendagens potentielle ledere til at tage skridtet ind i kommunal ledelse. Det gør vi bl.a. ved at gå tæt på et tværkommunalt samarbejde mellem en række kommuner i Trekantområdet, der sammen står bag lederafklaringsforløbet ”På vej til ledelse”. Her bliver dygtige fagprofessionelle på tværs af kommunerne og på tværs af fagområder bevidstgjorte i deres valg af ledelse som karrierevej. Hør om ambitionerne, tilgangene, udfordringerne og den oplevede værdi fra partnergruppen bag og hør også fra målgruppen selv, der aktuelt står på den mulige vej mod ledelse.
v/ Lene Bruun, leder af HR- og Sundhedsstab i Billund Kommune, Søren Madsen, chefkonsulent i Koncern HR i Vejle Kommune, Min Guldberg Christensen, Fritidskoordinator og pædagogisk udviklingskonsulent, Børn & Unge i Fredericia Kommune og Jørgen Seedorff Vinther Galsøe, Virksomhedskonsulent, Jobcenter Fredericia.
Faciliteret af Christina Nüssler, centerchef i Komponent
Kollegiale samtaler med værdi
1. sal lokale 107
Læs artiklen: Når kollegiale samtaler skaber værdi
En forudsætning for god ledelse og godt lederskab er tætte dialoger med sit ledelsesfællesskab. Mange udtrykker ønske om øget fokus på udvikling af det personlige lederskab, mere gensidig sparring på konkrete opgaver og dybere fælles refleksioner om ledelse, værdier og begrundelser. I denne session dykker vi ned i konkrete metoder til at styrke den slags professionelle samtaler mellem hinanden og i dialogen med medarbejderne. Du får også lejlighed til at afprøve et par greb.
Faciliteret af Per Møller Janniche, chefkonsulent i Komponent.
Psykologisk tryghed – fra teori til kommunal praksis
Stuen lokale 1
Psykologisk tryghed er, når vi som organisation og fagligt fællesskab har lært at tale om det der er svært uden frygt for at blive kritiseret eller udskammet. Let at sige – sværere at praktisere. I denne masterclass folder vi begrebet ud og sætter det ind i en kommunal kontekst, så du bliver inspireret til at udvikle din organisation eller faglige fællesskab. Vi får eksperterfaringer og ser nærmere på konkrete kommunale eksempler.
v/ Andreas Granhof Juhl, organisationspsykolog i Agora, Flemming Bækby Nielsen, chef for Center for Byråd, Personale og Strategi i Mariagerfjord Kommune og Thomas Hou Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent i Mariagerfjord Kommune.
Faciliteret af John Møldrup, chefkonsulent i Komponent.
Leder, brug dine data og styrk samtalen om resultater
Koncerthuset lokale K3
Aldrig har vi haft så meget ledelsesinformation som nu. Det giver os en hel unik mulighed for at bruge data mere aktivt som udgangspunkt for en fælles refleksion og forståelse af de resultater, der skabes. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi systematisk styrker vores beslutningsgrundlag med data, og hvordan vi kan bruge data til at fordre den gode samtale om kerneopgaven mellem ledelsesniveauerne? Få inspiration til, hvordan du kan bruge data dialogisk og klogt, og hvordan du med fordel bringer data og viden ind i samtalen med det næste ledelsesniveau omkring resultater og den fremadrettede kvalitetsudvikling.
v/ Daniel Bomholt, Arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune og Søren Jordhøj Aakjær, Direktør for Børn og Unge i Viborg Kommune
Faciliteret af Jane Møller Pedersen, kontorchef i KL
Ledelse af borgerinddragelse
3. sal lokale 301+302
Borgerne forventer med rette at blive inddraget i de beslutninger, der påvirker dem, og i kommunerne er der en solid tradition for at involvere borgerne i det lokale demokrati. Samtidig er borgerinddragelse et felt, som til tider udfordrer kommunerne. At lykkes med borgerinddragelse handler ikke kun om at mestre de rigtige metoder, værktøjer eller redskaber. Det handler også om, hvordan man internt i organisationen forventningsafstemmer med hinanden og med borgerne, hvordan man tager imod borgernes input, og hvordan der skabes forståelse for resultatet af borgerinddragelsen hos politikere såvel som medarbejdere. Her er ledelse bindeleddet. På denne session sætter vi fokus på, hvad du som leder kan gøre, når velfærden samskabes mellem borgere, administration og politikere, og hvordan det påvirker organisationen, når borgerne inviteres indenfor.
v/ Christian Roslev, kommunaldirektør i Aalborg Kommune, og Anne Tortzen, ph.d. og leder af Center for Borgerdialog, Malene Toftelund Kjær-Jepsen, sekretariatsleder for Kvalitet og Udvikling i Haderslev Kommune
Faciliteret af Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard, specialkonsulent i KL